KHIF TRI - Vi gør dig til en bedre triathlet
 
 
KHIF Tri er en triathlon klub under Dansk Triathlon Forbund og vi er en del af Kirke Hyllinge Idrætforening.
Vi er placeret i det smukke hornsherred i Lejre kommune og har klublokaler på Stationsvej 14 i Kirke Hyllinge.
 
Det er en klub for alle, lige fra begynder til supermotionisten, og vi laver træningstilbud der tilgodeser alle niveauer.
Klubben har gode faciliteter bla. klubhus hvor vi kan mødes før træning og efter træning til lidt afsluttende hygge,
specielt de mørke vinteraftener. Vi laver klubaftener hvor der kan snakkes træningplaner og teori, udstyr, høre
foredrag fra eksperter osv. Vi har et træningslokale til spinning samt core og understøttende styrketræning til tri
sporten. Vi tilbyder fællestræning i svømning, cykel og løb. I sommer halvåret laver vi mange mini-tri'er som en
del af træningen så du bliver vant til at skifte mellem de 3 dicipliner. Vi uddanner trænere og hjælpetrænere via
kurser i både Dansk Triathlon Forbund samt DGI, så de er bedre klædt på til at hjælpe dig.
 
 
Triathlon sporten er inde i en rivende udvikling, og der er mange fordele ved at være en del af en klub
ligegyldigt om man er ny i sporten eller har trænet selv i mange år:
 
  • Møde nye venner og træningspartnere.
  • Deltage i klubaftener med foredrag og andre sociale events.
  • Ved fællestræning lære du nye måder at træne på så du bliver bedre og hurtigt kommer i bedre form.
  • Der er altid nogle at svømme sammen med til open water træning (svøm i Roskilde fjord og Isefjord). Det er mere sikkert, og giver tryghed. Er du nærvøs for at svømme i åbent vand kan vi også hjælpe med det.
  • Få hjælp til at udarbejde dine træningsplaner og målsætning med sporten.
  • Er du supermotionist er der altid nogle der er hurtigere en dig, så du kan blive udfordret og udvikle dig endnu mere inden for sporten.
  • Selvom stævner køres individuelt, er det sjovere at tage af sted mange sammen til et stævne. Der er masser af hygge før og efter stævnerne.
  • Det er nemmere at komme af sted på de dage hvor det er mørkt, koldt og regnfuldt når man har et træningsteam der venter på en.
  • Få gode råd om udstyr og teknik, samt snak med de andre i klubben om deres erfaringer fra de forskellige stævner.
  • Er du til lange træningspas, så er det hyggeligere at køre 3-4 timer på cykel sammen med andre end altid at skulle tage turen alene.
 
En ting er sikkert, KHIF Tri vil hjælpe dig til at komme igennem dit første tri-stævne hvis du er helt ny,
eller til at blive en bedre triatlet hvis du har dyrket tri i mange år på egen hånd.
 
Vi glæder os til at byde dig/jer velkommen i klubben og til at træne sammen med dig/jer.